Del artiklen:
Trods et stort mindreforbrug på den samlede serviceramme har kommunerne brugt flere penge pr. elev i folkeskolen, og det samme gælder på de øvrige store velfærdsområder.
Trods et stort mindreforbrug på den samlede serviceramme har kommunerne brugt flere penge pr. elev i folkeskolen, og det samme gælder på de øvrige store velfærdsområder. - Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

På trods af et stort underforbrug på servicerammen i 2020 brugte kommunerne flere penge på de centrale velfærdsområder, hvis man måler det pr. barn eller ældre.

Af Caroline Thorup Staghøj, Studentermedhjælper, [email protected]

Det har angiveligt ikke ramt hverken de små børn, skoleeleverne eller de ældre, at kommunerne i 2020 har brugt cirka 2,55  milliard mindre på service end de måtte ifølge den aftalte serviceramme med regeringen.

NB-Økonomi har sammenholdt udgifterne på de tre store velfærdsområder i 2019 og 2020 og udregnet udgiften pr. barn, elev eller ældre. Og tallene viser klart, at der er brugt flere penge til den enkelte også når man fraregner de generelle prisstigninger.

Mens kommunerne har brugt 981 kroner mere til børnepasning pr. 0-5 årig, så er der brugt 447 kroner mere pr. elev i folkeskolen og hele 1.328 kroner mere i ældreplejen pr. 65+ årig. Men gennemsnitstallene dækker over store udsving blandt de enkelte kommuner. (Se de tallene i grafikkerne nedenfor).

Forklaringen på, at servicen i den enkelte målt i kroner er blevet bedre trods den samlede besparelse skyldes med stor sikkerhed, at kommunerne især har sparet på udgifter, som ikke er bogføres de store velfærdsområder. Konkret er der eksempelvis er sparet en halv milliard kroner på snerydning, ligesom en række udviklingsopgaver er udskudt.

Fakta – Sådan har vi gjort:

Fra Danmarks Statistiks REGK31 har vi trukket regnskabsdata for ældreområdet, folkeskoleområdet og daginstitutionsområdet for 2019 og 2020. 

Udgifter til ældreområdet dækker over hovedfunktion 5.30., hvor alle funktioner herunder er medregnet. Det vil sige funktionerne 5.30.26 til 5.30.36.

Data for daginstitutionsområdet dækker over hovedfunktion 5.25. For analysen er følgende konti udeladt: 5.25.15 Fritidshjem, 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og 5.25.17 særlige dagtilbud og særlige klubber. Alle andre funktioner på 5.25 er medregnet.

Udgifter til folkeskoleområdet dækker over hovedfunktion 3.22. For analysen er følgende konti udeladt: 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler, 3.22.15 uddannelses- og erhvervsvejledning for unge under 25 år, 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til folk i førskolealderen, 3.22. 17 Specialpædagogisk bistand til voksne og 3.22.18 idrætsfaciliteter for børn og unge. Alle andre funktioner på konto 3.22 er medregnet. 

På regnskabstallene har vi trukket nettodriftsudgifterne. Derefter har vi summeret funktionerne, så vi har en samlet udgift til hver af de tre velfærdsområder. 

Vi har herefter opjusteret regnskabstallene fra 2019 med 1,01 procent til 2020-PL.

Derefter har vi fundet udviklingen fra PL-korrigeret regnskab 2019 til regnskab 2020 i faktiske tal, procent og kroner per indbygger.