Del artiklen:
Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.
Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Regeringen vil nu lempe reglerne for lokale nedlukninger. Indtil videre er otte sogne lukket.

Af Ritzau, [email protected]

Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.

Der skal over de seneste syv dage være mindst 20 smittetilfælde i sognet, antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 400, og positivprocenten er over 2.

Det var en del af den aftale om genåbning, som faldt på plads i sidste uge.

Nu lægger regeringen op til, at reglerne kan lempes, blandt andet ved at hæve de to sidstnævnte tal til henholdsvis 500 og 2,5 procent.

Se her, hvilke sogne der i øjeblikket er ramt af nedlukning:

* Fredens Sogn, Herning Kommune – nedlukket siden 25. april.

* Assens Sogn, Assens Kommune – nedlukket siden 24. april.

* Taastrup Nykirke Sogn, Høje-Taastrup Kommune – nedlukket siden 23 april.

* Ølgod Sogn, Varde Kommune – nedlukket siden 21. april.

* Avedøre Sogn, Hvidovre Kommune – nedlukket siden 18. april.

* Gellerup Sogn, Aarhus Kommune – nedlukket siden 17. april.

* Hvirring Sogn, Hedensted Kommune – nedlukket siden 16. april.

* Ravnsbjerg Sogn, Aarhus Kommune – nedlukket siden 16. april.

Kilde: Statens Serum Institut.

/ritzau/