Folkeskolen har været kampzone siden lockouten, og vi er på ingen måde landet endnu, skriver Maike Raaghauge - Arkivfoto fra lockouten.

Synspunkt: Folkeskolen – en kampzone, der vågner op efter corona

Vi skal ikke tro, at vi ved, hvad vi har lært af coronakrisen. Folkeskolen er en kampzone, hvor politikerne skal være varsomme med omlægninger ud fra idéer, der ikke er realitetstjekkede og ikke starte der, hvor de slap, skriver skoleleder Maike Raahauge
Hvor starter og hvor slutter en meter?

Berøringsangst: En ny normal

Normaliseringens udfordring er, at vi ikke er normaliseret. Hvor starter og slutter meteren i en ny normal, hvor berøringsangst har fået en ny betydning? spørger skoleleder Maike Raahauge

Coronatidens ambivalente erfaringer

'På tværs af landet oplever jeg mig som en del af en digital flok, hvor kolleger landet over række ud,' skriver skoleleder Maike Raahauge, der oplever, at det perifere og digitale bliver tæt, og det nære bliver afskåret og distanceret i en mærkelig, ambivalent tid.
Vi har givet los på alle tangenterne, men vi står også over for en kæmpe coronaregning. Det vil kræve politisk prioritering skriver Maike Raaghauge.

I coronatidens klare lys

'Jeg ser en undervisning, der er blevet langt mere kreativ og tværfaglig, hvor lærerne tør give slip og bare give los på alle tangenter, så det bliver en god og inspirerende dag under hygiejneregimets rammer, men hvad med regningen?' skriver skoleleder Maike Raahauge.
Tæt på sommerferien og planlægningen af næste år er alt corona-indfarvet. Hvordan ser virkeligheden ud efter ferien og hvilke skyer ser vi i horisonten?

Corona-indfarvning: I dag, i morgen og næste år

Vi forsøger at løse knuder, hvor vi faktisk ikke helt ved, om løsningerne holder, så igen har vi en plan a, b, og c, skriver Skoleleder Maike Raahauge, der reflekterer over hvad der sker, hvis personalet går på ferie uden viden om, hvad de kommer tilbage til.
(Arkiv)

De mest udsatte unge føler sig mindst inddraget i egen kommunesag

Unge med dårlig mental trivsel eller mange sagsbehandlerskifft føler sig mindre inddraget i sag hos kommunen.

Coronadeadlines

Med coronakrisen får vi også nye styringsudtryk. Skoleleder Maike Raahauge skriver om typer af coronadeadlines. Har du fx hørt om deadlines kaldet boomerang eller sprinten?
De ældste skolebørn i Danmark drikker mere og er oftere fulde end deres jævnaldrende i Europa. (Arkivfoto)

Danske 15-årige er europamestre i fuldskab og druk

Store danske skoleelever indtager en kedelig førsteplads i Europa, når det kommer til erfaringer med alkohol.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har valgt at trumfe i forhold til valg af skolebestyrelser.

Staten overtrumfer det kommunale selvstyre

Hvorfor kan den gamle skolebestyrelse ikke fortsætte en ekstra måned? spørger skoleleder Maike Raahauge, der undrer sig over, at ministeren ikke kan se, at man ude i praksis har mere end almindeligt travlt.

Ledere skal ses og mærkes

Coronakrisen giver forandringer og kræver ledelse. 'Jeg er ikke usynlig eller utydelig, men jeg kan åbenbart til tider være svær at mærke,' skriver skoleleder Maike Raahauge. Men hvad betyder begrebet 'at blive mærket?'

Post corona og den inkluderende folkeskole

Klare strukturer, få kendte voksne, faste legegrupper, fast gårdområde, samme lokale og tid til fordybelse i et fag får nogle børn til at blomstre. Hvad betyder det for fremtidens inklussionsdagsorden? spørger skoleleder Maike Raahauge.
Elev viser folketingsmedlem Trine Torp (SF) sit skema, da hun før coronaudbruddet besøgte det private botilbud og opholdssted Søbæk i Jyderup.

Langt fra borgen: I øjenhøjde med anbragte børn

'Det er altid berigende at komme ud på institutionerne,' sagde SF's social- og psykiatriordfører Trine Torp, da hun før coronakrisen besøgt det private bo- og opholdssted Søbæk med fokus på kvalitet, uddannelse, pris og styreform.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Modtag den daglige gratis oversigt over nyheder direkte i din indbakke.